Back to LanguagesPrevious ChapterNext Chapter
Danish - Chapter 21 - Al-Anbiya
Translation by Hadi Abdollahian — Permalink
Verse 1 — Surah Al-Anbiya 21:1
Hurtige tilnærme er reckoning folkene de er oblivious averse
Verse 2 — Surah Al-Anbiya 21:2
Hvornår proof komme til dem fra deres Lord er nye de lytte til det heedlessly
Verse 3 — Surah Al-Anbiya 21:3
Deres forstande er heedless. Overtræderne konfererer secretly Være han ikke retfærdige menneskelig være jer? Du acceptere tryllerien præsenteres jer
Verse 4 — Surah Al-Anbiya 21:4
Han sagde Min Lord kender enhvere tanke himlen jorden. Han er Hearer Alvidende
Verse 5 — Surah Al-Anbiya 21:5
De jævner sagde Hallucinationer Han stille det Han er digter! Lade ham udfolde os mirakel ligesom de af hidtige budene
Verse 6 — Surah Al-Anbiya 21:6
Vi aldrig annihilated tro samfund ind den forbi. Er de folk troende
Verse 7 — Surah Al-Anbiya 21:7
Vi ikke sendte jer mænd vi inspirerede. Spørge de kender scripture du ikke kender
Verse 8 — Surah Al-Anbiya 21:8
Vi ikke gav dem kroppe ædt nor var de udødelige
Verse 9 — Surah Al-Anbiya 21:9
Vi opfyldte vore løfte dem; vi frelste dem sammen whomever vi willed annihilated overtræderne
Verse 10 — Surah Al-Anbiya 21:10
Vi sender jer scripture indeholde Deres meddelelse. Du ikke forstår
Verse 11 — Surah Al-Anbiya 21:11
Mange samfund vi afsluttede deres transgression vi substituted øvrige folk deres sted
Verse 12 — Surah Al-Anbiya 21:12
Hvornår vore requital kom vedtage de startede løbe
Verse 13 — Surah Al-Anbiya 21:13
Ikke løbe komme Deres luksuser Deres palæer I holdes accountable
Verse 14 — Surah Al-Anbiya 21:14
De sagde Ve til os. Vi var virkelig wicked
Verse 15 — Surah Al-Anbiya 21:15
Den fortsætte være deres proklamation indtil vi komplet wiped dem ydre
Verse 16 — Surah Al-Anbiya 21:16
Vi ikke oprettede himlene jorden alt dem simpelthen amusement
Verse 17 — Surah Al-Anbiya 21:17
Vi behøvede amusement vi initiated det nogen af den er hvad vi ville gøre
Verse 18 — Surah Al-Anbiya 21:18
Hellere er vore plan understøtte sandheden falsehood ind orden besejre det! Ve til jer i utterances du utter
Verse 19 — Surah Al-Anbiya 21:19
Ham belongs enhver himlene jorden de hos Ham er aldrig too arrogante tilbede Ham nor gøre de nogensinde waver
Verse 20 — Surah Al-Anbiya 21:20
De forherliger nat dag uden nogensinde trættende
Verse 21 — Surah Al-Anbiya 21:21
De grundlægger guder jord oprette
Verse 22 — Surah Al-Anbiya 21:22
Dersom xxxx var dem (himlene jorden) øvrige guder GUD xxxx være chaos. Glory er GUD; Lord absolutte myndighed Han er høje deres claims
Verse 23 — Surah Al-Anbiya 21:23
Han er aldrig være spørge omkring noget Han mens al others questioned
Verse 24 — Surah Al-Anbiya 21:24
De grundlægger øvrige guder Ham? Sie Udfolde mig Deres proof Den er meddelelsen min generation consummating al hidtige meddelelser. Indeed fleste af dem ikke anerkende sandheden; den er de er så fjendtlige
Verse 25 — Surah Al-Anbiya 21:25
Vi ikke sendte nogen bud jer inspirationen Xxxx ikke er gud undta Mig du tilbede Mig alene
Verse 26 — Surah Al-Anbiya 21:26
men de sagde mest Gracious begotten søn! Glory er Ham. al (bude) er (Hans) hædre servants
Verse 27 — Surah Al-Anbiya 21:27
De aldrig taler på deres egen, de strictly følger Hans befalinger
Verse 28 — Surah Al-Anbiya 21:28
Han kender deres fremtidige deres fortiden. De ikke intercede frelser de allerede accepterede Ham og de bekymres omkring deres egen necks
Verse 29 — Surah Al-Anbiya 21:29
nogen af dem claims være gud Ham vi requite ham Helvede; vi dermed requite de wicked
Verse 30 — Surah Al-Anbiya 21:30
unbelievers ikke indser den himlen jorden bruge være ene solid hob som vi sprang eksistens? Fra vande vi stillede al leve ting! De tro
Verse 31 — Surah Al-Anbiya 21:31
Vi placerede jord stabilisatorer lest det tumler dem vi placerede lige veje therein som de guided
Verse 32 — Surah Al-Anbiya 21:32
Vi rendered himlen bevogte loft. men de er totalt oblivious til al portents therein
Verse 33 — Surah Al-Anbiya 21:33
Og Han er En oprettede natten dagen solen månen; hvert flyde ind dens egne omløbsbane
Verse 34 — Surah Al-Anbiya 21:34
Vi aldrig forordne udødelighed nogen indenfor jer; du omkomme er de udødelige
Verse 35 — Surah Al-Anbiya 21:35
Enhvere person smage død efter vi lægger jer prøven gennem modgang prosperity derefter til os du slutteligt returnerer
Verse 36 — Surah Al-Anbiya 21:36
Hvornår de disbelieve se I, de latterliggørelse I Er den en udfordrer Deres guder Meanwhile de vedvarer totalt heedless af meddelelsen fra mest Gracious
Verse 37 — Surah Al-Anbiya 21:37
menneskelig være er utålmodige natur. Jeg inevitably udfolde jer Min tegn; ikke er such fare
Verse 38 — Surah Al-Anbiya 21:38
De udfordrer Hvor som (gengældelse I er er sandfærdige)
Verse 39 — Surah Al-Anbiya 21:39
Kun de disbelieve envision hvornår de forsøger ward ilden - off deres ansigter deres bakke Ingen hjælpes dem derefter
Verse 40 — Surah Al-Anbiya 21:40
Indeed det komme dem brat de utterly stunned De kunne heller undlader det nor dåse de modtar nogen respit
Verse 41 — Surah Al-Anbiya 21:41
Bude I ridiculed følgelig de ridiculed dem incurred gengældelsen i deres ridiculing
Verse 42 — Surah Al-Anbiya 21:42
Sie Som beskytte jer fra mest Gracious natten dagen? Indeed de er totalt oblivious til meddelelsen deres Lord
Verse 43 — Surah Al-Anbiya 21:43
De guder gøre have beskytte dem fra os? De ikke jævne hjælp. Nor kunne de følges en another hvornår de summoned ansigt os
Verse 44 — Surah Al-Anbiya 21:44
Vi haver forsyne for de folk deres forfædre op gammel ælde! De ikke ser enhver dag jord bringer dem closer slutningen? De omvendt den proces
Verse 45 — Surah Al-Anbiya 21:45
sie jeg advarer jer ind overensstemmelse med guddommelige inspiration. døve ikke høre benævne hvornår de advares
Verse 46 — Surah Al-Anbiya 21:46
Hvornår udsnit Deres Lord's gengældelse hjemsøger dem de readily sir Vi var indeed wicked
Verse 47 — Surah Al-Anbiya 21:47
Vi etablere skalaerne af retfærdighed Dagen Opstandelse. Ing sjæl lide mindst uretfærdigheden. Jævne ækvivalente af sennep sæd vilje er accounted for! Vi er mest effektive reckoners
Verse 48 — Surah Al-Anbiya 21:48
Vi gav Moses Aaron Vedtægten Bog sømærke påmindelse i de righteous
Verse 49 — Surah Al-Anbiya 21:49
En ærbødighed deres Lord sågar hvornår alene ind deres privatliv de bekymrer Timen
Verse 50 — Surah Al-Anbiya 21:50
Den too er velsigne påmindelse som vi sendte derned. Du benægter det
Verse 51 — Surah Al-Anbiya 21:51
Indenfor den, vi bevilgede Abraham hans vejledning forstå vi var fully aware af ham
Verse 52 — Surah Al-Anbiya 21:52
Han sie til hans far hans folk Hvad være de statuer til der jer helliger
Verse 53 — Surah Al-Anbiya 21:53
De sagde Vi grundlagde vore forældre tilbede dem
Verse 54 — Surah Al-Anbiya 21:54
Han sagde Indeed I Deres forældre går totalt astray
Verse 55 — Surah Al-Anbiya 21:55
De sagde du fortælle os sandheden I spiller
Verse 56 — Surah Al-Anbiya 21:56
Han sagde Deres eneste Lord er Lord af himlene jorden oprettede dem. Den er vidnesbyrdet til der jeg føder bevidne
Verse 57 — Surah Al-Anbiya 21:57
Jeg sværger GUD jeg have plan deal med Deres statuer I forlade
Verse 58 — Surah Al-Anbiya 21:58
Han brød dem into stykke frelser store en som de henvise det
Verse 59 — Surah Al-Anbiya 21:59
De sagde Whoever gjorde den vore guder er virkelig overtræder
Verse 60 — Surah Al-Anbiya 21:60
De sagde Vi hørte ungdom truer dem; han hedder Abraham
Verse 61 — Surah Al-Anbiya 21:61
De sagde Bringe ham øjnene al folkene de føde bevidner
Verse 62 — Surah Al-Anbiya 21:62
De sagde du gjorde den vore guder O Abraham
Verse 63 — Surah Al-Anbiya 21:63
Han sagde er store en gøre det. Gå spørge dem dersom de tale
Verse 64 — Surah Al-Anbiya 21:64
De skiftes baglæns sie til Indeed du er de en transgressing
Verse 65 — Surah Al-Anbiya 21:65
De reverted deres gamle ideer Du kender fulde godt som de ikke tale
Verse 66 — Surah Al-Anbiya 21:66
Han sagde I derefter tilbedelse GUD Gøre hvad ikke possesses magt gavne du harm I
Verse 67 — Surah Al-Anbiya 21:67
Du incurred skamfuldheder tilbedende idoler GUD! Du ikke forstår
Verse 68 — Surah Al-Anbiya 21:68
De sagde Forbrænde ham understøtte Deres guder den er hvad jer beslutte gøre
Verse 69 — Surah Al-Anbiya 21:69
Vi sagde O fyre er kølige pengeskab i Abraham
Verse 70 — Surah Al-Anbiya 21:70
Dermed de schemed ham vi stillede dem taberne
Verse 71 — Surah Al-Anbiya 21:71
Vi frelste ham vi frelste Lot landet vi velsignede al folkene
Verse 72 — Surah Al-Anbiya 21:72
Vi bevilgede ham Isaac Jacob gave vi stillede dem begge righteous
Verse 73 — Surah Al-Anbiya 21:73
Vi stillede dem imams guided ind overensstemmelse med vore commandments vi underviste dem hvordan arbejde retmæssighed hvordan observe Kontakten Bønner (Salat) obligatoriske velgørenheden (Zakat)! Til os de helligedes tilbedere
Verse 74 — Surah Al-Anbiya 21:74
Angående Lot vi bevilgede ham visdom viden vi frelste ham fra samfundet som praktisere vederstyggeligheder; de var wicked onde folk
Verse 75 — Surah Al-Anbiya 21:75
Vi tilstod ham vore barmhjertighed han var righteous
Verse 76 — Surah Al-Anbiya 21:76
indenfor den, Noah benævne vi svarede ham. Vi frelste ham hans familie fra great katastrofen
Verse 77 — Surah Al-Anbiya 21:77
Vi understøttede ham folkene forkastede vore åbenbaringer. De var onde folk vi druknede dem al
Verse 78 — Surah Al-Anbiya 21:78
David Solomon hvornår de tidligere ruled betragter nogen crop som tilintetgjordes another's får vi bevidnede deres bedømmelse
Verse 79 — Surah Al-Anbiya 21:79
Vi bevilgede Solomon korrekte opfatningen vi forlenede begge af dem klogt viden. Vi forpligtede bjergene betjene David forherligende (Gud) også ligesom fuglene! Den er hvad vi gjorde
Verse 80 — Surah Al-Anbiya 21:80
Vi underviste ham færdigheden stillende skjolde beskytte I ind krig! Er I derefter thankful
Verse 81 — Surah Al-Anbiya 21:81
Solomon vi forpligtede vinden gusting pustende hans disposal. Han forestå det idet han ønskede whatever land han udvalgte vi velsignede such lander ham. Vi er fully aware af al ting
Verse 82 — Surah Al-Anbiya 21:82
(Af djævlene xxxx var de dykke ham høste havet) gøre whatever han befalede dem gøre! Vi forpligtede dem ind hans tjeneste
Verse 83 — Surah Al-Anbiya 21:83
Arbejde implored hans Lord Modgang befallen mig af al barmhjertige en Du er mest Barmhjertige
Verse 84 — Surah Al-Anbiya 21:84
Vi svarede ham lettede hans modgang restituere hans familie i ham jævner twice idet adskilligt. Den var barmhjertighed os påmindelse tilbederne
Verse 85 — Surah Al-Anbiya 21:85
Også Ismail Idris Zal-Kifl; al var steadfast patient
Verse 86 — Surah Al-Anbiya 21:86
Vi tilstod dem vore barmhjertighed de var righteous
Verse 87 — Surah Al-Anbiya 21:87
Zan-Noon (Jonah ene med ‘N' ind hans navn) forladte hans mission ind protestere tænkning vi ikke kontrollere ham! Han ende imploring mørket store fisk belly Xxxx ikke er gud Jer. Du forherliges. Jeg forpligter gross synd
Verse 88 — Surah Al-Anbiya 21:88
Vi svarede ham frelste ham fra krisen; vi dermed frelser troendene
Verse 89 — Surah Al-Anbiya 21:89
Zachariah implored hans Lord Min Lord gøre ikke keep mig arving Du er god inheritor
Verse 90 — Surah Al-Anbiya 21:90
Vi svarede ham bevilgede ham John; vi fastlagde hans kone ham! De bruges fremskynde arbejde retmæssighed implored os situationer af glæde også ligesom frygter! Til os de var ærværdige
Verse 91 — Surah Al-Anbiya 21:91
Angående ene som vedligeholdt hendes uskylden vi pustede hende vore ånd dermed vi stillede hende hendes søn portent den hel verden
Verse 92 — Surah Al-Anbiya 21:92
Deres congregation er ene congregation jeg alene være Deres Lord du tilbede Mig alene
Verse 93 — Surah Al-Anbiya 21:93
De delte disputing religioner. Al af dem komme os bedømmelse
Verse 94 — Surah Al-Anbiya 21:94
Angående de arbejder retmæssighed mens troende deres arbejde ikke gå affaldene vi registrerer det
Verse 95 — Surah Al-Anbiya 21:95
Det forbydes nogen samfund vi annihilated tilbagekomst
Verse 96 — Surah Al-Anbiya 21:96
Ikke Gog Magog genoptræde ville de derefter returnerer! - De komme enhvere retning
Verse 97 — Surah Al-Anbiya 21:97
Være hvornår uundgåelige profetien komme vedta'r tvivlerne stirre ind rædsel Ve til os vi er oblivious! Indeed vi er wicked
Verse 98 — Surah Al-Anbiya 21:98
I idolerne I tilbedelse foruden GUD ville er brændsel Helvede; den er Deres uundgåelige destiny
Verse 99 — Surah Al-Anbiya 21:99
De var guder de ikke ende Helvede. Al dens beboere abide det permanent
Verse 100 — Surah Al-Anbiya 21:100
De sukke stønne therein de ikke have adgang til nogen nyhed
Verse 101 — Surah Al-Anbiya 21:101
Angående de trængte vore storslåede belønninger de beskyttes fra det
Verse 102 — Surah Al-Anbiya 21:102
De ikke høre dens hvæse De nyde bolig hvor de få alt de begærer permanent
Verse 103 — Surah Al-Anbiya 21:103
great rædslen ikke bekymre dem englene modta dem joyfully Den er Deres dag loves jer
Verse 104 — Surah Al-Anbiya 21:104
Den dag vi folde himlen folde bog. Netop idet vi initiated første anlæggelse vi gentage det. Den er vore løfte; vi certainly bære det
Verse 105 — Surah Al-Anbiya 21:105
Vi forordner Salmerne også idet ind øvrige scriptures at jorden arves Min righteous tilbedere
Verse 106 — Surah Al-Anbiya 21:106
Den er proklamation folk er tilbedere
Verse 107 — Surah Al-Anbiya 21:107
Vi sender jer barmhjertighed os den hel verden
Verse 108 — Surah Al-Anbiya 21:108
Proklamere jeg gives guddommelige inspiration Deres gud er ene gud! Du derefter forelægge
Verse 109 — Surah Al-Anbiya 21:109
De sving derefter sie jeg advarer jer tilstrækkeligt jeg ikke haver ide hvordan snart sene (gengældelsen) komme jer
Verse 110 — Surah Al-Anbiya 21:110
Han er fully aware af Deres offentlige utterances Han er fully aware af alt jer gemme
Verse 111 — Surah Al-Anbiya 21:111
Al jeg kender den verden er prøve I midlertidige nydelse
Verse 112 — Surah Al-Anbiya 21:112
Sie Min Lord Deres bedømmelse er absolutte retfærdigheden! Vore Lord er mest Gracious; kun Hans hjælp søges ind den ansigt af Deres claims